Det er afgjort: Så god en (litterær) løgnedetektor er du

Facitliste til Litteær Fluxus'es løgnedetektortest. Kan du håndtere sandheden?

Af Litterær Fluxus

Tid til test-evaluering

Meget vel, unge sandhedssøger: lad os starte med en hurtig gennemgang: 

  1. Korrekt svar: B: Ding ding ding, det var Iago hele tiden. Skurkene får alle de bedste replikker. 
  2. Korrekt svar: B. Næsen har altid været den løgnagtige legemsdel (her ville vi have skrevet 'lem' for at være frække, men lemmer skal åbenbart være bevægelige siger ordbogen) 
  3. Korrekt svar: A. I retten kom han, den gode Blake, men de ku' ik' bevis' en ski', så eftertiden må jo tage ham for en god kongetro undersåt. 
  4. Korrekt svar: B. Om han forsøgte sig med en bitte løgnehistorie kan vi måske ikke sige, men overbevist blev Llosa i hvert fald ikke; han gav i hvert fald Márquez et blåt øje tilbage i 1976, som indledte en årtier lang hanekamp imellem de to litterære giganter
  5. Korrekt svar: A. Sådan husker en af Fluxus-redaktørerne det i hvert fald  fra dengang de læste den i gymnasiet. En kræsen gentleman, den Hansen. 
  6. Korrekt svar: A. Også en kræsen frue, den gode Highsmith, hvis hobbier inkluderede  sløjd, havearbejde og antisemitisme 

Så altså: hvor detektor er du?

0-1 rigtige

Av min arm, ven: du er for god til denne verden. Vi er kede af at måtte sige det, men du har brug for et par lektioner i livets skole, måske en tjep omgang buksevand for at få indprentet lidt basal mistillid. Eller om ikke andet et stærkt email-spamfilter og en post-it på computeren om ikke at sende penge til fremmede. 

2-4 rigtige

Hæderligt, hæderligt: du løber i midten af flokken som en god soldat og går med flowet på en god røver. Men hvis det hele begynder at lugte for meget af brændende bukser, sniffer du efter; tit (men ikke altid) før hele biksen står i flammer. 

5-6 rigtige

Boo-yah! Folk kan måske lyve så stærkt som en hest kan rende – men ikke så hurtigt som dig, pardner! (Nej, vi ved heller ikke, hvor det pludselige rodeo-billedsprog kom fra). Du er en iskold detektormaskine, ikke til at blive forført af en omgang øregejl, og godt det samme. Man frygter jo for, hvilke hard knocks der har givet dig denne sang froid (for lige at blande lidt låneord ind idet), men vi håber, du har en ærlig skulder at græde ud ved.