Børnebogcast: med Farnoush Bassri
Børnebibliotekarerne Sigrid og Julie har besøg af forfatter Farnoush Bassri i studiet, til en snak om hendes billedbog ”De solrøde bjerge”. I den fortæller en mor sin søn om sin egen barndom, og hvordan hun måtte flygte med sin familie. Det er en meget smuk og poetisk bog, som er en god åbner for en snak om nogle af de svære ting i verden.
Vi snakker om Farnoush´s andre bøger, og om det tema der går igen i dem alle; fantasi, drømme og at finde et roligt hjørne i verden.
Af Julie Arndrup
Hør Børnebogcast her på siden eller der hvor du normalt lytter dine podcasts.
Jingle:
"The Show Must Be Go" Kevin MacLeod (incompetech.com)
Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0 License
Børnebogcast er et tilbud fra Københavns biblioteker, hvor børnebibliotekar Julie Arndrup med gæster inspirerer til læsning. Hvad kan børnene selv læse, og hvad kan du læse højt, når I har været igennem alt det, du husker fra din egen barndom? Hvad er der kommet af nyt og hvad er godt? Der kommer ca. 10 episoder om året og de er temabaserede, så du kan finde lige det emne der er relevant for dig og din familie.
Du kan holde øje med Børnebogcast på Københavns Børnebibliotekers Facebook.